Edutasia Log ind
Menu
Send Opsagte Medarbejdere Paa Amu Kursus

Send opsagte medarbejdere på AMU-kursus og få lønkompensation

Tilbyd dine opsagte medarbejdere et kursus i opsigelsesperioden og giv dem et kompetenceløft, som kan sende dem godt videre i nyt job eller på videreuddannelse. Din virksomhed har mulighed for at få lønkompensation på op til 892 kroner om dagen for den enkelte medarbejder.

Risikoen for at blive afskediget, er et almindeligt vilkår på arbejdsmarkedet. Det er de færreste som ikke prøver at blive fyret på et tidspunkt i deres arbejdsliv. Og selvom ingen af parterne måske ligefrem synes om situationen, er det vigtigt at tage dramaet ud af situationen, tale sammen og lægge en plan, som hjælper den enkelte godt videre.

Det er til alles fordel, i højere grad at italesætte processen som en ny begyndelse snarere end som en afsked. I den sammenhæng er en individuel uddannelsesplan målrettet den enkelte medarbejder, et af de absolut mest meningsfulde tilbud for den enkelte.

Brug mulighederne indenfor AMU

AMU-kurser fungerer rigtig godt som en struktureret del af virksomhedens plan for kompetenceudvikling - også i forhold til opsagte medarbejdere, som jo typisk har sin gang i virksomheden i 3-6 måneder efter opsigelsen. Edutasia hjælper meget gerne med at sammensætte en plan til jer, så I kan få det bedste ud af situationen.  

Skal vi hjælpe med at sammensætte en plan for jeres kompetenceudvikling? Ring til mig på 7010 8020 eller på mobil 6080 2019 eller skriv til mig på sha@edutasia.dk

Tilgængelige kurser

SapEdutasia udbyder markedets eneste AMU - godkendte SAP-forløb

Vi er eneste danske partner i SAP's People To Work-program, og kan dermed også være behjælpelige med dedikerede SAP-certificeringer.

Læs mere om forløbet via Nyledige.dk

200X75 ExcelAMU-godkendt kursus i regnskab og bogføring inklusiv e-conomic og Excel

Omfattende uddannelsesforløb for kandidater som har behov for at lære mere om bogføring, regnskab og økonomi.

Læs mere om forløbet via Nyledige.dk

Edutasia udbyder desuden AMU-kurser inden for følgende FKB'er (Fælles Kompetence Beskrivelser):

  • Administration
  • Viden- og forretningsservice samt
  • Teknisk dokumentation i industriel produktion

Læs mere om de enkelte kurser her

 

Fordele for medarbejderen

Kursusaktivitet hjælper helt naturligt en medarbejder med at lægge afstand til arbejdsdage i opsigelsesperioden, som måske ikke altid er lige sjove. I sidste ende er det med til at lette overlevering af arbejdsopgaver og højne arbejdsglæden, selvom situationen ofte er problematisk for den enkelte.

Desuden motiveres medarbejdere på en nænsom og naturlig måde til i højere grad at fokusere på fremtiden, på de kompetencer man gerne vil opnå, og på de opgaver man har mest lyst til at beskæftige sig med i sit fremtidige arbejdsliv.

Det er meget fordelagtigt i forhold til jobsøgning, hvor det at finde momentum hurtigt efter en opsigelse, har stor betydning for, hvor hurtigt man kommer i job igen.

  • Et kompetencetjek giver den enkelte overblik over egne kompetencer. Bemærk at også højtuddannede ofte kan have stor glæde af at komme på et praktisk orienteret kursus.
  • Personlig og faglig udvikling med mål og mening giver selvtillid på et tidspunkt, hvor man har ekstra behov det.
  • Friske, opdaterede kompetencer på CV’et er en klar fordel i forhold til jobsøgning.

Fordele for virksomheden

Det er ingen stor udskrivning, at sende en opsagt medarbejder på kursus: priserne på AMU-kurser ligger mellem 128 og 190 kroner om dagen for personer i AMU-målgruppen. Nogle AMU-kurser, som for eksempel "Dansk som andetsprog" koster ikke noget.

Du kan som virksomhed søge VEU-godtgørelse på op til 892 kroner om dagen for den enkelte kursist gennem hele forløbet. Bemærk dog, at der ikke kan søges lønkompensation for fritstillede medarbejdere.

Selvom du i kursusperioden må undvære medarbejderens arbejdskraft, er der mange som oplever medarbejderen som både gladere og mere motiveret.

Endelig bør man ikke undervurdere, at en virksomhed som formår at skabe ambassadører, også blandt opsagte medarbejdere, har adskillige længders forspring på employer branding – kontoen.

  • Individuelle uddannelsesplaner sikrer en bedre uddannet medarbejderstab med kompetencer, som matcher netop din virksomheds behov.
  • Lave AMU-priser på kurserne og lønrefusion til medarbejderne, når de er på kursus.
  • Kurser og kompetenceudvikling er en effektiv måde at udnytte stille perioder konstruktivt.

TryghedspuljenTryghedspuljen sender opsagte medarbejdere godt videre

Med hjælp fra tryghedspuljen er det nu muligt at sende opsagte kommunale medarbejdere på gratis efteruddannelse.

Tryghedspuljen er målrettet medarbejdere i kommunerne, som er blevet opsagt som følge af kommunale besparelser eller organisationsændringer, men som endnu ikke er fratrådt.

Det er muligt at søge op til 10.0000 kr. til dækning af private kurser og 20.000 kr. ved kompetencegivende uddannelser. Udgangspunktet er at medarbejderen skal hjælpes videre i job eller videre uddannelse.

Læs mere på tryghedspuljen.dk