Edutasia Log ind
Menu
edutasia-logo

5 trin: Vælg det rigtige Learning Management System (LMS)

Du er i gang med at vælge det rigtige LMS til din virksomhed, og du ved, at dette kan være en smertefuld proces – især når du har over 1000 at vælge imellem. Her får du 5 vitale trin, du skal tage, når du skal foretage din endelige beslutning.

Hvis din virksomhed overvejer at investere i et Learning Management System (LMS), vil du vide, at markedet er sprængfyldt med 1000 muligheder. At navigere mellem forskellige leverandører og finde ud af, hvem, hvad og hvor, kan virke skræmmende – specielt, hvis du ikke har forstand på det. Det kan måske komme så vidt, at leverandør-hjemmesider begynder at ligne hinanden, hvilket gør det endnu mere svært at vælge en leverandør. Her får du en lille tjekliste, du kan bruge til at vælge det rigtige LMS.

… men først, hvad er et LMS?

Et LMS er et kommunikationssystem, du kan bruge til undervisning på nettet. Et LMS kan håndtere e-learningskurser samt blandede og egentlige instruktørledede kurser. I et LMS kan man oprette og administrere kurser og brugere samt generere brugsrapporter og forskellige statistikker over effekt. Overordnet set er et LMS, et system som kan bruges til afvikling af kursusmateriale for kursister.

Edutasia -lms

… videre til de 5 trin…

1. Funktioner først

Det er vigtigt at vælge et LMS, der tilbyder de rigtige funktioner – dermed ikke sagt, at du skal vælge det LMS med de fleste funktioner. Du skal have fokus på at prioritere dine krav før din søgning begynder. Når du har fundet 3-5 LMS, der passer til dine krav, vil ting som en demo og gratis prøveversion hjælpe dig med indsnævre din søgning.

Pas på med uønskede funktioner. En oppustet og kompliceret system skaber unødvendige problemer, du ikke har behov for senere - det vil gøre gennemførelsen af LMS og uddannelse af personale vanskeligt og tidskrævende. Uønskede funktioner, eller skal vi nærmere sige unødvendige funktioner, mindsker brugeroplevelsen, er distraherende og forvirrer eleverne fra det centrale mål. Du skal tænke på at; jo mere komplekst dit LMS bliver, jo længere tid tager det at uddanne brugerne. Og vigtigst af alt; hvorfor betale for funktioner, som du ikke har behov for? Hvis behovet kommer, kan du jo tilføje det senere.

2. Gør det responsivt

Et responsivt LMS kan også være et vigtigt parameter. Hvis et LMS har et responsivt design kan det tilpasse sig til forskellige skærmstørrelser, såsom computer, mobil og tablet, hvilket gør det mere fleksibelt for dine medarbejder/elever at anvende systemet.

3. Skal kunne integreres med eksisterende systemer

Et LMS skal ikke vurderes isoleret set – det skal også vurderes på, hvordan det integrerer med andre systemer. For at være et effektivt system, bør platformen bredt integrere med systemer, der allerede anvendes i din virksomhed. Integrationsfunktioner såsom API og SSO samt mange andre funktioner, der kan give dig mulighed for at tilpasse dit LMS til din virksomheds eksisterende system(er). Hvis det kan integreres med dine eksisterende systemer, får du et langt mere effektivt og brugervenligt LMS samt udnyttelse af systemet.

4. Den rigtige pris

Mange forskellige prismodeller bliver anvendt i e-learningsindustrien og nogle giver mere værdi end andre. Afhængig af dit behov, kan mange prismodeller tilføje mange forskellige omkostninger. Det kan eksempelvis være en leverandør, der vil have betaling pr. registrerede bruger, aktive bruger samt mange andre modeller. Disse forskellige tilgange kan gøre det svært at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører. Hvis en prismodel er baseret på bruger eller brugsgrænser, skal du vide, hvad der sker, hvis du overskrider denne grænser. Hvis systemet lige pludselig lukker ned, fordi du har for mange brugere, kan det virke uprofessionelt og pinligt for dig. Ud over den grundlæggende prismodel, vil det være en god idé at anmode om komplet liste over yderligere omkostninger. Der er en række ydelser en LMS-leverandør kan opkræve, såsom gebyrer for opsætning, installation, uddannelse.

5. Kundesupport (herunder også på indhold)

Hvis du lige har implementeret et LMS, vil du sætte stor pris på værdien af god kundesupport – selv når dit LMS kører perfekt, har du brug for support. Alt for mange LMS-leverandører vil have mange penge for at yde en simpel support eller sågar vejledning. En måde du kan teste deres kundesupport på, er at være så flabet at ringe til dem og sætte deres tjeneste og viden på prøve.

Hvad med at vælge Edutasia som LMS-leverandør?

Edutasia har mere end 20 års erfaring med at udvikle IT-kurser og e-learning, der virker.

Vi kan lave et LMS, der enten kan integreres med dine systemer, eller du kan få adgang til via vores LMS. Systemet indeholder funktionalitet til oprettelse af kurser og brugere samt administration af adgange til kurserne inden for tidsafgrænsede perioder - Det vil sige, at bruger A får adgang til kursus B i perioden fra C til D. Edutasia LMS kan sammenkobles med et kursusadministrationssystem, så brugerne ikke skal oprettes i LMS’et, men kan hentes direkte fra kursusadministrationen. Systemet logger al SCORM-aktivitet, herunder brugerens anvendelse af kursusmaterialet, testresultater med mere.

Vi leverer også gerne et forfatterværktøj til egenproduktion af e-learning. Kursuspakker fra dette forfatterværktøj kan naturligvis uden videre overføres til LMS’et med et enkelt klik.

Kursusportalslosning -til -pp _block _1 (2)

Vi kan også levere en samlet kursusportal-løsning, der består af flere forskellige delsystemer, som kan udveksle data på de områder, hvor det er relevant. Løsningen kan blandt andet bestå af kursusadministrationssystem, forfatterværktøj, LMS, website og intranet. Vi kan også skræddersy løsninger til jer med henblik på at dække de behov, som jeres virksomhed har. Hvis det hele lyder uoverskueligt og svært at forstå, er du hjertens velkommen til at kontakte os, så skal vi nok forklare det nærmere.
Læs meget mere om vores virksomhedsløsninger eller ring til os på 70 10 80 20 for at få mere at vide.