Edutasia Log ind
Menu
edutasia-logo

Scrum har fødselsdag – få historien bag

HURRA HURRA HURRA - Scrum fylder 21 år i dag – få her i historien bag Scrum, og hvad Scrum vil fokusere på i fremtiden.

Hvad lavede du d. 19. oktober 1995? Personligt var jeg nok i gang med indskolingen og på vej til fodboldtræning – men det var en anderledes stor dag for de 11 millioner mennesker, der praktiserer Scrum på daglig basis. Det var nemlig den dag, Scrum officielt blev annonceret på konferencen i OPPSLA 1995 i Austin, Texas .

Selvom mange af vilkårene og strukturen i SCRUM (den oprindelige beskrivelse inkluderede SCRUM med store bogstaver) er ændret, da det udviklede sig til Scrum, er selve den empiriske essens af tilgangen den samme. Dette er både et bevis på, hvor gode de originale ideer var, og hvordan man kan oprette en ramme, der er tidløs ved at holde tingene enkle.

Fødslen af Scrum

Scrum blev født ud fra den erkendelse at plandrevne projekter ikke virker for software projekter på grund af den store mængde usikkerhed. Den agile tankegang og dens mest succesfulde barn, Scrum, satte fokus på den konflikt, de fleste software folk har kendt til lige fra deres første projekt.

En konflikt, hvor en projektleder beder teamet om at komme med et skøn af tid, omkostninger og kvalitet inden projektet begynder, selvom kunden ikke ved, hvad de vil have og udviklerne har aldrig leveret software til denne problemstilling før. Alle ved, at en enhver form for et skøn og engagement vil være forkert, men alle foregiver det er muligt, hvorved man kan skabe en underliggende konflikt ved ikke at levere til det aftalte. Hvis du derudover ligger dertil, at holdet aldrig har arbejdet sammen og hver medarbejder har yderligere tre projekter samt tidsplanlægningen er håbløs, så bliver det svært. Hvis man behandler en software levering som at bygge broer eller biler, så er det dømt til at gå galt. Deraf trak Ken Schwaber, Jeff Sutherland og det agile fællesskab en streg i sandet og ville ændre på det.

Men den revolutionerende idé og samfund synes at være lang tid siden – det var dengang alle mobiltelefoner var sjældne, Blockbuster var en kæmpe succes og du købte din musik på disk. Siden starten af Scrum har man set det vokse fra at være en tilgang et par enkelte softwareudviklere anvendte, til en, der bruges af de fleste organisationer, der leverer software. Rollen som Scrum Master eller Produktejer er blevet mainstream, og næsten alle har et Daily Scrum. 

Scrum Logo

Fremtiden for Scrum

Men man skal ikke lade sig dvale i fortiden – Scrum’s 21 års fødselsdag er en god anledning til at se, hvad der sker i fremtiden med Scrum. Så hvad er der i horisonten? Her får du tre ting, som Scrum vil fokusere på de måske næste 20 år:

  1. Forbindes bedre til hele IT-organisationen – I stedet for at blive stemplet ”de ting udviklere gør”, så skal Scrum være bedre forbundet til hele IT-organisationen uden af beskadige Scrum-tilgangen. I stedet for vand-scrum-fald, skal Scrum danne agile organisationer, der udnytter Scrum Teamets intelligens og yder støtte i stedet for at forhindre læring og empiri.
  2. Mål, der driver den rigtige adfærd – Ved at tilpasse Scrum Teamet bedre til virksomheden, kan du drage fordel af Scrums evne til den naturlige problemløsning i en erhvervsmæssig sammenhæng. Men uden klare og fælles mål er det svært at se værdien af, hvad dine teams leverer. Hastigheden har altid været hjørnestenen i Scrum, men værdien er, hvad vi virkelig har brug for at levere. Det er derfor vi har brug for at fokusere på værdibaseret mål, der driver langsigtet succes fremfor kortsigtet validering.
  3. Byg broer til softwarehåndværkere og DevOps fællesskaber – Scrum handler om at levere FÆRDIGT software, og når man mener FÆRDIGT, mener man, at slutbrugeren skal være i gang med at bruge produktet. Scrum er blevet til en ”ting”, snarere end at bruge Scrum til at forbedre vigtige ting, som man er nødt til i forhold til at levere software, der har en WOW-faktor. For at løse dette, er man nødt til at bygge broer fra den empiriske tilgang, som er Scrum, til fællesskaber med fokus på at forbedre softwarehåndværket og levering, som man finder med DevOps og XP-håndværker samfund. Scrum er ikke erstattet af disse ideer, men bruges sammen for at forbedre den samlede profession og dem, der leverer softwaren.

Virkeligheden er, at selvom Scrum vil forblive det samme, så skal det blive bedre til at forbinde med andre – som det modnes.

Se her en video af, hvad der er i horisonten for Scrum

Vil du lære mere om Scrum?

Vi kan tilbyde dig et kursus i Introduktion til Scrum, hvor du kommer til at lære mere om agile udviklingsmetoder og projektledelse.

Hvis du hellere vil blive Scrum Master, har du også muligheden for det. Vi kan tilbyde dig et kursus, hvor du bliver certificeret Scrum Master. Du vil få indsigt og kompetencer inden for agile udviklingsmetoder og vil være i stand til at implementere Scrum i virksomheden eller indgå effektivt i et Scrum Team.

Se flere af vores kurser inden for projektledelse.