Edutasia Log ind
Menu
edutasia-logo

Holder du de rigtige former for møder?

Møder er en stor del af virksomhedens dagligdag og der bliver afholdt møder i hobetal. Men møder er begyndt at møde modstand fra de ansatte, da det ofte er spild af tid. Læs her om, hvordan du kan holde mere effektive møder.

Møder er begyndt at få et dårligt rygte.

En undersøgelse fra Clarizon blandt 2066 respondenter rapporterer, at næsten 50 procent af de ansatte vil hellere lave noget andet end at deltage i et statusmøde – hele 8 procent vil faktisk hellere have en rodbehandling. Uanset hvilke følelser du har omkring møder, så er møder nødvendige for at koordinere og samarbejde i virksomheden. Men vent lige lidt – før du bestiller endnu et konferencelokale og forplejning som du plejer, bør du overveje, hvilke former for møder, du skal afholde for at nå dine mål.

Her får du lidt inspiration!

Korte check-insCheckin

Check-ins er ideel til en fokuseret og hurtig samtale. Er du lidt skeptisk? Denne form for møde kan nemmere lade sig gøre end du lige tror. Harvard Business Review anbefaler at holde dem til 15 eller 30 minutter, når det er muligt.

Anvend korte check-ins, hvis du har brug for:

  • At afdække korte opdateringer, diskutere feedback eller få simple gruppeinput.
  • Et 15 minutters uformelt møde med 5-25 personer.

Ad hoc-opdateringer

Lige på stående fod kan du afholde ad hoc-møder, hvor grupper har mulighed for at snakke om ting i realtid. Ifølge Business Insider er denne slags møder ikke bare stigende i virksomheden – de kan også være mere produktive end traditionelle møder. Ad hoc-opdateringer kan være både med tilstedeværelse eller med deltagere fra forskellige steder. For mindre grupper (3-5 deltagere) kunne man overveje onlinemeddelelser. For større grupper eller dem med behov for et dybere samarbejde, er et konferencerum eller videoopkald ideelt. Vil du være endnu mere effektiv? Så kan i anvende skærmdeling, deling af dokumenter eller andre samarbejdsløsninger til at arbejde i realtid – lær mere om det her.

Du skal overveje at anvende ad hoc-opdateringer, hvis du har brug for:

  • En ustruktureret måde at stille hurtige spørgsmål på.
  • Realtid projektopdateringer.
  • Gruppebaseret forbindelse med 3-15 mennesker.

Brainstorm sessioner

Brainstorming er en god måde at idegenerere på til senere at destillere ideerne og præsentere dem for beslutningstagere. Uanset om det er via tilstedeværelse eller virtuelt (videoopkald er at foretrække), vil det være en god idé at forberede et rum, hvor folk kan dele ideer på en konstruktiv og fordomsfri måde. Du ved aldrig, hvilken retning en brainstorm løber i – og det er som oftest der, hvor man får de bedste ideer.

Brainstorm

Arranger en brainstorm session, hvis du har brug for:

  • Mange ideer på én gang
  • En række forskellige udtalelser og synspunkter.

Traditionelt møde

Uanset om du har møde i et mødelokale, bestyrelseslokale eller auditorium med et virtuelt publikum eller kombination, betyder det ikke, at traditionelle møder skal være kedelige. Udnyt disse møder til at levere strategiske budskaber. Hvis du skal målrette dig et virtuelt publikum eller både on-site og off-site interessenter, så udforsk forskellige virtuelle mødeløsninger, der giver samme mulighed for deltagelse fra publikummet – uanset hvor (og hvorfra) de kommer fra.

Det er tid til et traditionelt møde, hvis du har brug for:

  • At nå ud til et større publikum (30-10.000 deltagere)
  • At præsentere oplysninger.
  • At begrænse og strukturere deltagelsen fra publikummet (dvs., spørgsmål, afstemning med mere).

Uanset hvilken mødetype, du vælger, skal du tage dig god tid til at skabe en dagsorden, dele den med din gruppe på forhånd og holde dig til den.

Hold den rigtige form for møde

Du får langt bedre resultater ved at vælge den rigtige mødetype, og ved at vise dine medarbejdere, at du værdsætter deres tid. Vil du gerne lære mere om, hvordan du eksempelvis kan lede dine medarbejdere hjemmefra eller på en rejse? Vi kan tilbyde dig et kursus i fjernledelse, hvor du lærer praktisk at implementere fjernledelse i virksomheden – ikke kun de tekniske aspekter, men også de ledelsesmæssige udfordringer, som hører til. Se et udsnit af kurset i videoen.

Du kan også tage et kursus i mødeledelse, hvor du lærer at holde bedre møder. Du lærer, hvilke typer møder, der skal afholdes, og hvilke der måske skal spares væk, fordi de er spild af tid. I kurset bliver du også bevidst om, hvordan mødet passer ind i organisationens kommunikation, og hvordan du kan kombinere det med opfølgning. Se et udsnit af kurset i videoen nedenunder.