Edutasia Log ind
Menu
DSCF6077

5 tricks der gør dig til Excel-superhelt

Det er de små ting der gør det. Små hurtige genveje og tricks som gør hverdagen lettere. I denne omgang ser vi på fem små tricks som gør det lidt nemmere at arbejde i Excel. Skriv dine egne bedste tricks i kommentarerne.

1. Tilpas kolonnebredde med et klik

TilpaskolonnerDu har åbnet et regneark, men halvdelen af kolonnerne er for smalle og giver ikke plads til indholdet. Her kan du naturligvis gå ind og tilpasse dem en efter en - eller du kan vælge dem, gå til Formater, og så vælge "Autotilpas". Men du kan også gøre det endnu nemmere.

Vælg de kolonner du vil tilpasse og gå så op med markøren på bogstavbetegnelserne. Placer musen på stregen midt mellem to kolonner. Dobbeltklik! Så tilpasser de sig automatisk efter indholdet.

2. Indsæt flere rækker (eller kolonner) på en gang

Indsaetraekker3Når man arbejder med Excel kan man ofte få brug for at indsætte mere end en række eller kolonne af gangen. Og heldigvis kan du slippe for at skulle gøre det en af gangen, men istedet gøre det med et enkelt klik.

For at indsætte mere end en række skal du:

  1. Markere det antal rækker eller kolonner du skal bruge. Du kan gøre det ved at klikke på dem en af gangen, mens du holder CTRL nede - eller du kan klikke på den første, holde SHIFT nede, og så klikke på den sidste
  2. Det er vigtigt at du markerer rækker eller kolonner EFTER dem du skal have indsat
  3. Højreklik på en af de markerede
  4. Vælg "Indsæt"
  5. Herefter kommer det antal du skal bruge over - eller til venstre for - din markering

 3. Automatisk udfyldning kan mere end du tror

Autofill3Meget ofte står du i den situation, at du skal sætte en stor mængde data ind i et ark på en gang - og til det brug er funktionen Autofill virkelig smart. Den er mere intelligent end du måske går og tror, fordi den forsøger at følge den struktur som du trækker fra.

Her ser du nogle eksempler:

  1. Vælger du et enkelt tal uden kontekst, vil kolonnen blive fyldt med det samme tal gentaget når du trækker i den lille "håndtag" nederst i markeringen
  2. Har du to tal i tækkefølge vil Excel fortsætte talrækken
  3. Har du tal med faste spring vil Excel fortsætte de spring
  4. Har du tekstrenge vil de blive gentaget i samme mønster
  5. Har du f.eks. datoer vil samme mønster blive videreført

 4. Brug "wildcard" i din søgning

Wildcard3Når du gerne vil søge i dine data i et regneark så kommer du hurtigt op i søgefeltet med tastaturgenvejen CTRL-F. Her kan du så skrive dit søgeord. Men det er ikke tricket. Tricket er anvendelsen af et såkaldt "wildcard" eller maskering - et godt gammelt søgetrick.

Faktisk er det sådan at Excel helt selv laver det som hedder "trunkering". Det betyder at hvis du søger efter begyndelsen af et ord så tager den automatisk endelser med. Søger man således efter "domæne" kommer også "domæner", "domæneregistrering" og "domænebetaling".

Men det er muligt også at maskere og trunkere i starten af et ord - eller inde i et ord. Her bruger du tegnet * - en søgning på *ware giver således både "software" og "hardware". Maskering inde i ordet kan f.eks. bruges til at fange forskellige stavemåder (eller stavefejl) så gren*banen giver både "grenaabanen" og "grenåbanen".

5. Brug CTRL+pil til at navigere

CtrlpilNår du sidder med et stort regneark kan det være rart, hvis man hurtigt kan komme til slutning, eller begyndelsen af arket. Og det kan du.

Brug CTRL+piletaster til at navigere rundt i arket:

  • CTRL+pil net - får dig til den sidste række med data
  • CTRL+pil op - får dig til toppen af arket
  • CTRL+pil højre - får dig til den sidste kolonne med data
  • CTRL-pil venstre - får dig til første kolonne