Edutasia Log ind
Menu
officeremote_telefon

Office Remote - styr PowerPoint fra din telefon

Microsoft fortsætter med at udsende spændende apps - og nu er de kommet med Office Remote til Android. Med den kan du styre dine officeprogrammer på PCen via din Androidbaserede mobiltelefon.

Officeremote _telefonMange bruger en "præsentationsmus" til at styre PowerPoint når de holder en præsentation. Det giver mulighed for at navigere igennem i dine slides uden at du skal hen og trykke på mellemrumstangenten eller pil frem. Men med den nye app slipper du for at investere i sådan en - istedet kan du bruge telefonen.

Udover at du kan bruge det udstyr du allerede har, så har appen en del andre funktioner som gør det interessant for dig som præsenterer. Og den virker ikke kun i PowerPoint - der er også funktioner som gør det muligt at fjernstyre både Word og Excel.

Til PowerPoint er der følgende funktionaliteter:

  • Se det nuværende slide på telefonen, og tryk på skærmen for at fremkalde en rød "laserprik", som gør det muligt for dig at pege på elementer
  • Se preview af det næste slide, så du ved hvad der er næste talepunkt
  • Start afspilning af indlagte videoer
  • Naviger rundt i præsentationen gennem visning af alle slides som ikoner
  • Se dine noter på telefonen
  • Indbygget timer, så du kan se hvor længe du har talt

Hvis man bruger det effektivt, kan man med denne app komme væk fra computeren - og du slipper for at vende dig om for at se dit slide. Det sidste er vigtigt, da du på den måde kan blive ved med at se på publikum og bevare kontakten til dem. Med noterne indlagt på telefonen undgår du også at have cuecards - og kan have det hele på samme enhed.

Den oplagte brug af Office Remote er helt klart PowerPoint, men som nævnt indeholder den også funktioner til Word og Excel. Her kan du blandt andet navigere i et dokument, scrolle og op ned, gå til næste side og zoome ind og ud. Praktiske funktioner, hvis du skal fremlægge budgetter, forretningsplaner eller andet, og ikke har lavet dokumentet om til en præsentation.

For at kunne gøre brug af funktionerne skal du have Office 2013 installeret og have bluetooth på både din PC og din telefon (til gengæld behøver du ikke at være logget på et netværk - hvilket kan være en fordel når man er ude i marken og præsentere). App'en er gratis og kan hentes nu i Google Play Store

Hvis du vil lære mere om at bruge Microsoft Office - så husk at Edutasia tilbyder kurser i både PowerPoint, Word og Excel.