Edutasia Log ind
Menu
header-linkedin

Bemærk: Bogbestillinger i ugerne 29, 30 og 31 bliver først ekspederet i uge 32 grundet ferielukning.

2 gode tips til LinkedIN: Sådan undgår du at spamme dit netværk

Hemmeligheden bag den gode, effektive og netværksskabende profil på LinkedIN, er ikke så hemmelig endda: det handler først og fremmest om rent faktisk at være der. Og om at være aktiv, ikke mindst. For den meget aktive bruger, er der imidlertid behov for et par justeringer.

LinkedIN’s notifikationer kan nemlig godt opleves som så aggressive, at de af nogle faktisk opfattes som regulær spam. Spam med dit navn på? Nej, det er ikke nogen god ide!

Her kommer to gode tips til hvordan du kan skrue en anelse ned for notifikationerne.

Stop meningsløse notifikationer

LinkedIN - stop meningsløse notifikationer

Det kan jo selvfølgelig være meget rart at følge lidt med i, hvad ens gamle kollegaer og samarbejdspartnere går og laver. Og omvendt vil man selvfølgelig også gerne have at andre opdager én selv. Men der er andre, mere effektive metoder til at opnå den synlighed, end at sende kaskader af meningsløse notifikationer ud til dit netværk hver gang du ændrer den mindste lille smule på din LinkedIN – profil.

Slå notifikationerne fra og del i stedet en opdatering, hvor du selv kan forklare dig.

Sådan slår du notifikationer fra i LinkedIN

  1. Klik på det lille billede af dig selv (for du har naturligvis et profilbillede, ikke sandt?) i øverste højre hjørne.
  2. Klik på ”Administrer” ud for det næstnederste punkt ”Privatliv og Indstillinger”.
  3. Klik på ” Gør din aktivitet synlig/ikke-synlig”.
  4. Fjern fluebenet i popup-vinduet.
  5. Klik på den blå “Gem ændringer”-knap.

Begræns adgangen til dit aktivitetsfeed

Du behøver ikke behgrænse adgangen til dit aktivtetsfeed, hvis du ikke har noget imod, at andre ser hvordan du opdaterer din profil. Det er en god ide at gøre det, hvis du eksempelvis er i færd med at søge nyt job, og gerne vil holde dine informationer lidt skjult for din nuværende arbejdsgiver.

  1. Klik på ” Vælg, hvem der kan se dit aktivitetsfeed”.
  2. Vælg ”Kun dig” og klik på den blå “Gem ændringer”-knap.

Tag kontrol over dine invitationer

Når du inviterer nogen til at forbinde med dig via LinkedIN, får de fleste en e-mail med den besked. Man kan ganske vist sagtens slå notifikationer via e-mail fra. Det er bare et fåtal, der rent faktisk har gjort det.

Det er derfor vigtigt, at du overvåger de invitationer du sender ud. LinkedIN e-mailer nemlig invitationen op til tre gange, hvis den du inviterer, ikke reagerer på den. Et helt klassisk scenarie er, at du inviterer en kontakt via en e-mail som vedkommende ikke er tilmeldt LinkedIN med.

Tre gode råd

  •  Hold øje med de invitationer du sender afsted. Reagerer personen du inviterer ikke inden for en uges tid, bør du annullere invitationen.
  • Find den person du vil forbinde med på LinkedIN fremfor at invitere via e-mail.
  • Skriv en personlig lille hilsen i stedet for standardteksten (”Jeg vil gerne føje dig til mit faglige netværk på LinkedIn” siger jo ikke alverden...)

Skal du også have ryddet op i dine importerede kontakter på LinkedIN?

Mange af os har på et eller andet tidspunkt fået importeret alle kontakter fra vores mailkonto til LinkedIN. Det er i langt de fleste tilfælde skudt langt ved siden af målet, så hvis du gerne vil have ryddet op i dem, kan du gøre det ved at besøge https://www.linkedin.com/people/contacts .