Edutasia Log ind
Menu

4 tips til mere salg på LinkedIn

Spekulerer du nogensinde på, hvordan LinkedIn kan hjælpe dig med at generere og forbinde dig med flere leads? LinkedIn er platformen at gå til, hvis du vil generere kundeemner og opbygge tillid med dine ideelle kunder. I dette blogindlæg vil du få fire tips til at hjælpe dig med at mere ud af din LinkedIn salgsindsats.

1. Deltag i LinkedIn Profinder: Markedet for freelancere

Hvis du er freelancer eller selvstændig, bør du overveje at blive en del af LinkedIns ProFinder-netværk. Dette er et sted, hvor LinkedIn-medlemmer kan opsøge eksperter om hjælp til tjenester, såsom forfattere, designere, revisorer, marketing, konsulenter, webudviklere samt meget mere. ProFinder fungerer på den måde, at hvis virksomhederne er på udkig efter en leverandør, vil de skulle svare på spørgsmål om de tjenester, de søger, og angive en tidsramme samt budget. LinkedIn forbinder derefter dem derefter til lokale fagfolk. Virksomheder modtager herefter bud for deres arbejde direkte leveret i deres indbakke.

Profinder1

Du skal først være tilmeldt ProFinder før du kan anvende funktionen. Det gør du ved at gå ind på deres hjemmeside, hvor du kan tilmelde dig. Funktionen er endnu ikke tilgængelig i Danmark, men den skulle gerne snart være på trapperne, så det er med at være klar - både som virksomhed og freelancer.

2. Brug tredjeparts værktøjer til at håndtere kundeemner

Hvis du gerne vil administrere dine kontakter, er der flere tredjepartsprogrammer, der kan hjælpe dig med CRM og opfølgning. Disse værktøjer er salgshjælpemidler, der kan spare dig tid og holde dine kundeemner organiseret. Men husk på, at intet erstatter at opbygge reelle og langsigtede relationer med dine kundeemner. Prøv forskellige værktøjer til dine salgsstrategier. Her får du et par stykker, du kan bruge.

Dux -soup Logo

Dux-Soup er et program, der tilbyder både gratis og betalte versioner. Denne app er ideel til at tage noter af dine kontakter, og vil hjælpe dig med at holde styr på hver LinkedIn-profil, du besøger, og lade dig tage notater direkte på profilsiden.

En anden mulighed kunne være Nimble, der er et godt værktøj til salg på sociale medier og integrerer nemt med LinkedIn. Dette værktøj er designet til lytte socialt og skabe engagement. Salgsværktøjet er ikke gratis, og koster desværre penge at anvende.

Nimble

Den sidste mulighed (der er mange flere – men den sidste i bloggen) er LinkedIns helt eget produkt – Sales Navigator. Du kan afprøve værktøjet med en 30-dages gratis prøveversion.

Sales Navigator

3. Plej dine relationer 

Du skal hele tiden være oppe på dupperne med dine kundeemner, da det er altafgørende for opbygningen af bevidsthed og udvikling af tillid. LinkedIn giver dig masser af muligheder for at udnytte, hvad der sker i dit netværk.

Når folk har fødselsdag, fået nyt job eller en eller anden slags aktivitet er sket, vil det være en god idé at tage kontakt til personen. LinkedIn giver dig mulighed for at skrive beskeder i forhold til at engagere sig med mennesker i dit netværk. Brug et par minutter om dagen til at lykønske folk, og gå gerne videre med mere end bare et ’tillykke’. Vær gerne specifik og nævn, hvad du lykønsker personen for. 

Indehavere af en Premium-konto kan få til siden ’meddelelser’ og klikke på pære-ikonet for at få ideer til at starte samtaler med forbindelser.

Plejrelationer1

Udover at skulle kunne tage kontakt til alle dine forbindelser, er det også vigtigt at opbygge et godt ry. Derfor er det vigtigt at erkende den måde man driver forretning på har ændret sig. Dagens købere har adgang til langt mere information online. De har allerede lavet en beslutning om, hvad de skal købe – spørgsmålet er bare – af hvem? Potentielle kunder og køber laver forretning med dem de kender og stoler på, og det er også dem de henviser andre folk til. Med andre ord – de køber af dem, der har taget sig tid til at opbygge forhold til dem. 

Men hvordan tilføjer du værdi til kunderne? Ved at løse problemerne for dine kundemener. Brug tid på at være opmærksom på, hvad dine kundemener har behov for. Du er nødt til at være en ’problem-finder’, før du kan være en ’problemløser’.

Du ønsker at blive en værdsat ressource. For at gøre dette, bliver du nødt til at dele relevante artikler som LinkedIns statusopdateringer eller direkte beskeder til kundeemner. Lad dem vide, at du vil hjælpe – hav fokus på at hjælpe, ikke sælge. 

Plejrelationer2

Husk: Det at opbygge relationer kræver konsistens. Du er nødt til at levere værdifuld indhold og meningsfulde samtaler. 

4. Hent data til Facebook målgruppe og CRM import

Du har brugt flere år på at udvikle din LinkedIn-profil, forbindelser, indlæg, meddelelser og anbefalinger, og disse oplysninger tilhører dig. Heldigvis kan du hente disse oplysninger ned som et aktiv. 

Du har mulighed for at hente et arkiv ned med dine kontooplysninger, indlæg, forbindelser samt meget mere. 

For at downloade disse data ned, skal du først klikke på dit billede i øverste hjørne, og klik derefter på Privatliv og indstillinger.

Data1

Find Arkiv med dine data, og klik derefter på Rediger. På næste side skal du Anmod om arkivet

Data2

Om få minutter vil du modtage en e-mail med et link, hvor du kan downloade første del af dine arkiverede oplysninger, inklusive dine meddelelser, forbindelser og importerede kontakter. Inden for 24 timer vil du modtage en e-mail med et link, hvor du kan downloade anden del af arkivet.

Data3

Du kan nu downloade dine oplysninger i en mappe, hvor de er eksporteret til et Excel-dokument, du kan bruge til din videre færd. Du vil blandt andet have en Excel-fil med oplysninger på dine forbindelse, såsom e-mail, virksomhed samt med mere. Denne kontaktliste med oplysninger kan du uploade til dit CRM-system eller Facebook, så du kan lave en målrettet reklame.

Bare lige husk: Du skal ikke uploade dine LinkedIn kontakter til din e-mailliste – det skal du have tilladelse til fra brugeren. Hvis du tilføjer dem alligevel, vil dette ikke være med til at skabe tillid blandt dig og kunden.

Konklusion

Disse tips skal være med til at organisere og rette fokus mod dine kundeemner på LinkedIn – men du bliver nødt til at arbejde for det. Hvis du vil lære mere om sociale medier, har du også mulighed for det. Vi kan tilbyde dig kurser i sociale medier, hvor du blandt andet lære om Facebook, LinkedIn, Snapchat, Instagram, Twitter samt meget mere.

Se vores sociale medie kurser her