Edutasia Log ind
Menu
instagram

Derfor er Instagrams nye algoritme en god ting

Publicerer du på Instagram? Du har måske hørt, at Instagram i øjeblikket er i gang med at teste en ny algoritme? Det indikerer, at Instagram er ved at blive ligesom Facebook – og med den nye algoritme vil Instagram kunne bestemme, hvilke billeder brugerne vil kunne se i deres nyhedsstrøm.

Bestemme og bestemme. Det er jo ikke fordi Instagram bestemmer, hvem du skal følge og hvilke slags billeder du skal se. Hvis algoritmen virker, vil du være i stand til at se de bedste billeder og videoer, hver gang du åbner applikationen. Førhen viste Instagram billeder eller videoer i omvendt kronologisk orden, hvor det nyeste indhold kom først – lige meget om det interesserede brugeren eller ej. Men nu vil Instagram have en indholdskontrolleret algoritme, som gør, at brugerne får vist det indhold, som algoritmen tror den enkelte helst vil se – ligesom på Facebook.

Der er dog ikke for alvor grund til at finde de helt store bekymringer frem, for din virksomhed bliver ikke gemt væk i nyhedsstrømen, og du har stadig muligheder.

Kvalitet over kvantitet

Der var et ramaskrig dengang Facebook introducerede deres indholdssorterende algoritme. De gjorde det for at sikre kvaliteten af indhold. Og manøvren betød, at brugerne fik vist det indhold, som var af høj kvalitet. Facebooks algoritme ændrer sig hele tiden, men som virksomhed kan man grundlæggende ikke være sikker på, at alt hvad man poster vises for alle dine følgere. De fleste vælger derfor, dels at annoncere og sponsere de enkelte indlæg, men det betyder ikke, at kvaliteten af dine indlæg ikke betyder noget.

Hidtil har den slags ikke betydet noget på Instagram endnu – men det ændrer sig efter alt at dømme nu.

Forandringen i Instagrams algoritme kan gøre det svært for din virksomhed at nå ud til dine kunder organisk. Historikken viser, at opdateringer på Instagram opnår større engagement, end de gør på Facebook og Twitter. Nu frygter du måske, at din virksomhed kommer til at forsvinde i nyhedsstrømmen og have lavere engagement på Instagram?

Her skal du huske på, at ændringen i algoritmen også kan bevirke, at nogle af dine opdateringer vil være at finde i dine kunders og potentielle kunders nyhedsstrøm flere dage efter du har delt dem. Det er en klar fordel – også fordi du dermed kan fokusere lidt mindre på, hvilke tidspunkter, du vælger at poste på. Så skal du bare rette fokus på at lave kvalitetsindhold frem for kvantitet, for at slippe igennem nåleøjet i Instagram’s nye algoritme – ligesom du forhåbentlig hele tiden har gjort på Facebook. Der er når alt kommer til alt væsentligt flere muligheder, end der reelt er begrænsninger.

Nøglen er engagerende indhold

Ligesom på Facebook, er nøglen til dine kunders nyhedsstrøm engagerende indhold. Jo flere brugere, som engagerer sig i dit brand, jo større chance er der for, at dine opdateringer kommer ud i dine kunders og potentielle kunders nyhedsstrøm.

Nu er der jo ingen af os, som reelt ved, hvad der kommer til at betyde noget i Instagrams nye algoritme, men det er i hvert fald sikkert, at du nu skal have fokus på at producere indhold af højere kvalitet. Det betyder ikke, at du kun skal gå efter at få flere 'synes godt om' på dine opdateringer. 'Kommentarer' er også en vigtig del af engagement på Instagram, fordi det kræver mere og dermed indikerer større engagement. Derudover skal du måske også rette fokus imod videoindhold. Her er Instagram begyndt at vise, hvor mange der har set videoen frem for at vise synes godt om, og det tæller også med i engagement.

Bonus info: Instagram lancerer snart muligheden for at lave videoer med op til 60 sekunders varighed.

Læs eventuelt mere om at lave delbart og engagerende indhold her

Synergi mellem platforme

Det er måske ikke nok at lave kvalitetsindhold, der er engagerende. Det er også gavnligt at promovere din virksomheds Instagram-profil på dine andre sociale medieplatforme, såsom Facebook, Google+, Pinterest eller Twitter, for at skabe trafik til din Instagram. Omvendt er Instagram også et rigtigt godt medie at skabe trafik til din hjemmeside og andre netværk– så det skal gå begge veje. 

Synergien mellem Facebook og Instagram bliver tættere og tættere. Glem ikke, at dine annoncer nu også kan vises på Instagram. Nogle får gode resultater, andre gør ikke. Prøv dig frem.

Hvad skal du gøre?

1. Du kan eventuelt begynde at investere mere i markedsføring på Instagram. De samme data, som bruges til at filtrere nyheder, kan også bruges til at køre annoncemålretning. Her kan du vælge mellem at lave billede, video eller karrusel markedsføring, som kan fremme kliks til din hjemmeside, websidekonverteringer, mobile applikationsinstalleringer, mobile applikationsengagement, videokig, udbredelse og hyppighed, indlægsengagement og opmærksomhed.  

2. En anden ting du kan gøre for at få lidt mere succes på Instagram, er brugen af influenter. Brugere på Instagram med tusindvis, ja endda millionvis af følgere er oplagte at bruge for at nå ud til nye kunder. Det er specielt inden for skønhed, mode, sundhed og fitness, indretning samt meget mere, hvor det er muligt. Vær dog opmærksom på regler om markedsføring via sociale medier. 

3. Du skal selvfølgelig lave kvalitetsindhold, der er engagerende og kreativt, for at få dine følgere til at interagere med dit brand – læs mere om det her.

4. Det bliver måske sværere at opbygge følgere og engagement med den nye algoritme, så skynd dig at komme i gang med at få følgere og engagement, hvilket vil give dig en fordel, når den nye algoritme bliver lanceret.

Så det her er langt fra enden for virksomheder på Instagram – det er begyndelsen til noget godt!

Du vil måske gerne lære mere om sociale medier og markedsføring på sociale medier? Så tag et kursus i sociale medier og markedsføring på sociale medier – bare tryk lige her.