Edutasia Log ind
Menu
instabred (1)

Nu kan Instagram være andet end kvadratisk

Lige siden begyndelsen har Instagram haft en alvorlig begrænsning. Du kunne nemlig ikke lægge billeder op i andre formater end kvadratisk. Det har ændret sig med version 7.5.

Det kvadratiske format er blevet synonym med Instagram - og startede som en hyldest til de gamle polaroidbilleder. Men efterhånden er flere og flere af brugerne blevet lidt trætte af begrænsningen, og nu har Instagram lyttet. Med den nyeste version, som lige er kommet ud til både IOS og Android, er det nu muligt både at have højformat og bredformat som Instagrams.

Sådan gør du

InstabredDen nye feature er en smule skjult, men ellers er den nem at bruge. Det første du skal vide er, at du ikke kan bruge den fra "kamera"-knappen. Det er kun når du vælger et billede fra dit galleri, at det er tilgængeligt. Det betyder altså, at du skal tage billedet først - og derefter gå ind og lægge det op i Instagram.

For at poste et billede i et andet format skal du:

  1. Tryk på "dele"-knappen
  2. Vælg "Galleri"
  3. Vælg det billede du vil bruge - og tryk så på det lille symbol med to vinkler. Det er i det nederste venstre hjørne af billedet
  4. Hvis originalen er i bredformat, bliver det nu i bredformat. Er det i højformat, bliver det i højformat.
  5. Vælg evt. udsnit
  6. Tryk videre - og så kan du sætte filtre etc. på som du altid har kunnet

Du har ikke frit valg i formater. Forholdet på det nye billede er 4:3 - altså ikke helt så bredt som det dit kamera formentlig tager. Så du kan stadig risikere, at der bliver skåret i det. Men det giver flere muligheder for at variere indholdet på Instagram.

Funktionen virker OGSÅ med video ... hvor den måske især har været savnet.

God fornøjelse.