Edutasia Log ind
Menu
Twitter logo m fugl

Skal din virksomhed tjene penge på Twitter?

Din virksomhed er nok ikke på Twitter for sjov – det hele skal punge ud i, at du får en masse følgere, skaber engagement og i sidste ende kan tjene penge på dit hårde slid i Twitter-land. Her får du nogle forslag til, hvordan din virksomhed kan få en masse følgere, skabe engagement og i sidste ende tjene penge på Twitter.

1. Find kundeemner

Twitter handler for din virksomhed om, hvem du følger og hvem der følger dig. Med over 320 millioner aktive brugere om måneden, vil det tage et stykke tid at finde din målgruppe på Twitter. Men der er nogle tricks til at finde dine målgrupper på Twitter. Start med at identificere og søge efter nøgleord og #hashtags, som dine potentielle købere bruger på Twitter.

Eksempelvis vil en marketingvirksomhed søge efter nøgleord eller hashtags såsom: Marketing, markedsføring, kommunikation – og hvad der nu ellers lige er af nøgleord og hashtags at bruge for en marketingvirksomhed.

Du kan også altid følge dine konkurrenter og kigge efter, hvem de følger og hvem der følger dem. Man kan i princippet sige, at dine konkurrenter har gjort arbejdet for dig – så nyd det!

Når din virksomhed forhåbentlig på et tidspunkt får en masse følgere, du kan påvirke, så er det en god idé at have et program, som kan holde øje med det hele. TweetDeck er en mulighed, da den giver mulighed for at organisere og gøre det overskueligt for dig. Du kan holde øje med notifikationer, beskeder, aktivitet, trends og meget mere på samme tid. 

2. Opbyg følgere

På samme tid som du skal finde kundeemner og folk du skal følge, så skal du også opbygge din egen følgerliste. Det er her ekstremt vigtigt, at du fremstiller din virksomhed bedst muligt. Her handler det om at lave en fokuseret og præcis beskrivelse af din virksomhed på Twitter samt have et relevant profil- og bannerbillede. Alt dette er med til at gøre din profil lækker og attraktiv for eventuelle følgere – læs mere om det her.

Derudover er det også vigtigt, at din virksomhed bruger relevante #hashtags for at nå ud til potentielle følgere. Du skal ikke bare følge med på trenden af #hashtags, og dermed bruge ubeslægtede #hashtags for at få omtale. Du bliver haglet ned på Twitter – så brug relevante hashtags.

Twitter kræver selvfølgelig også, at du er meget aktiv. Du skal tweete ofte og gerne et par gange om dagen i løbet af arbejdsdagen. Lav en masse live-tweets om begivenheder du deltager i eller andre pulserende emner. Hvis du eksempelvis er til messe kan du bruge messens #hashtags eller de pulserende emners #hashtags. Kommenter på aktuelle emner, der er relevante for dit produkt/brand, og eventuelt linke de aktuelle emner til din virksomhed. Læs meget mere om din tilstedeværelse på Twitter, samt hvordan du kan anvende #hashtags her.

For at gøre opmærksom på din virksomhed på Twitter, skal du have en masse kvalitetsindhold, som dine kunder gider at læse og engagere sig i. Læs mere om her, hvordan du laver delbart og engagerende indhold. Dog ved vi alle sammen, der har en travl hverdag, at der ikke altid er tid til at lave sit eget indhold. Derfor er det også helt okay at bruge indhold, som allerede er lavet. Brug endelig alt det gode indhold, som der i forvejen er lavet, plus det indhold du selv laver. Derudover skal du endelig gå ind at retweete og kommentere på relevante emner for din virksomhed.

Målet for din nyhedsstrøm på Twitter er at blive en kilde til godt indhold og tankevækkende kommentarer, der er relevante for din målgruppe.

3. Kig efter købssignaler

Når du har opbygget din følgerliste, er det på tide at lytte til dem, som er mest åbne for dit produkt og gerne vil have din hjælp. Dem der gerne vil have hjælp er en god måde at starte en samtale på.

Du kan søge efter ord som ”kan nogen anbefale”, ”anyone recommond” eller ”any advice on” – prøv dig frem. Det skal være med til at identificere brugere, der måske har brug for din hjælp. Hold specielt øje med købssignaler, såsom folks utilfredshed med en konkurrent - eller folk, der udstiller et behov for dit produkt. Når du har fundet købssignaler, er det vigtigt at du engagerer i starten af salgsprocessen. Eller, hvis du kan få øje på en købsproces eller forestående salg, så engager og vær blandt favoritterne hos kunden. Du skal bare være meget opmærksom, da tid er penge, og du kan hurtigt miste en handel til anden konkurrent.

Kig Efter Købsignaler

4. Få indsigt i virksomheder

En ting er at spotte købssignaler fra kunder eller potentielle kunder, en anden ting er, at du også kan holde øje med andre virksomheder og dermed være ajourført. Du kan også bruge Twitter til at holde øje med virksomheder, og om hvilke udfordringer, mål og agendaer de har. Du kan holde øje med virksomheders produktudviklere, it-udviklere (kun kreativiteten sætter grænser), og dermed overvåge virksomheder, der er relevante for din branche. Det kan være med til at give jer en konkurrencefordel. Derudover kan du også bruge denne overvågning til at se, hvad kunder og konkurrenter siger om dem, og dermed være på forkant med, hvordan dine produkter kan løse deres problemer.

Brug eventuelt den her side til at holde øje med de virksomheder, som har flest følgere i din branche. Du får en top 100 over virksomheder og/eller individer med flest følgere, som er inddelt i brancher. Du kan eventuelt også find inspiration til, hvordan de succesfulde virksomheder eller sågar individer bruger Twitter, og dermed tage ved lære af de bedste. 

Alle disse oplysninger kan bruges til at gøre din næste salgstale mere relevant og dine virkelige interaktioner endnu mere meningsfulde.

5. Samtale, samtale og samtale

Twitter er et medie, hvor det er nemt at starte en samtale op med dine kunder (hvis altså kunderne er på Twitter). Men pas på med ikke at misbruge det! Twitter er ligesom menneskeligdialog – der er ingen, der gider at høre på en person, der hele tiden snakker om sig selv – mig, mig, mig. Så start med at lytte til dine kunder, for ikke at spamme dem.

Når der er nogle potentielle kunder, der tweeter om hjælp, er det ofte en invitation til hjælp – men det er ikke en anmodning om, at du skal komme og sælge. Derfor skal du måske gemme den hardcore sælger lidt væk, og i stedet være den behjælpelige ven. Du kan være den gode ven og retweete den potentielle kunders tweet om hjælp, og dermed anvende dit netværk til at hjælpe personen eller komme med løsninger. Du kan håbe på, at dit netværk vil anbefale din virksomhed som løsning på problemet, og dermed spammer du ikke kunden med tilbud. Forbrugere vil næsten altid vælge et produkt, der er anbefalet af en ven, familie, bekendt eller sågar en tilfældig person, frem for en virksomhed, der virkelig presser på for et salg.

Hvis personen, der tweeter om hjælp, er en del af dit netværk allerede, kan du bruge direkte beskeder på Twitter. Her kan du føre samtalen væk fra offentligheden og have en samtale med kunden i al fortrolighed. Her kan i udveksle e-mails, telefonnumre eller adresser, og dermed flytte samtalen væk fra Twitter og bruge et mere privat forum. Selvom kunden ikke køber dit produkt denne gang, så sørg for, at kunden for en rigtig god oplevelse – de køber sikkert hos din virksomhed næste gang!

6. Opbyg relationer med influenter

Ligesom med Instagram, kan det være en god idé at have et åbent øje på influenterne. En klog mand sagde engang – der er dem, der følger og så er der dem, der leder. Det samme gælder på Twitter, hvor det er influenter, der leder – og dem vil du gerne have fat i. Du skal prøve at identificere influenter ved at overvåge, hvad folk retweeter og følger. Find influenter, der har en stor skare af følgere og er attraktive. Brug eventuelt Twittercounter til det.

Herefter kan din virksomhed begynde at følge de influenter, som er relevante for din virksomhed. Begynd at retweete og kommentere deres mest interessante og relevante indhold, for at gøre opmærksom på din virksomhed. I sidste ende kan det være, at influenten bliver opmærksom på din virksomhed og begynde at retweete og kommentere på dine opslag. Ligeså snart influenten begynder på det – begynder det er sprede ringe i vandet, og din virksomhed bliver interessant for influentens følgere.

7. Promovere dit bedste indhold

For at gøre opmærksom på din virksomhed, kan du selvfølgelig også anvende en masse kampagnemuligheder på Twitter. Nedenfor er der 6 måder, du kan lave Twitter-kampagner på og nå ud til din målgruppe. Du bestemmer helt selv, hvor mange penge din virksomhed skal bruge på det – men det giver din virksomhed mulighed for at nå ud til din målgruppe. Det vil være med til at skabe opmærksomhed omkring dit brand og måske endda kreere salg. Prøv at lave kampagner for dit bedste indhold, og se hvor det fører hen.

Her er nogle af dine kampagnemuligheder på Twitter: 

  • Tweet-engagementer (retweets, foretrukne, svar)
  • Webstedsklik eller –gennemførelser
  • App installationer eller om-engagementer for app
  • Videovisninger
  • Følgere
  • Leads på Twitter

OBS: Husk at lave et Lead Generation Card, når du promovere dine produkter, events eller andet salgsfremmende indhold, så dine følgere hurtigt kan agere på dit tweet. Hvis ikke folk klikker på dit tweet så snart de ser det, så vender de aldrig tilbage. Et tweet har cirka en levetid på 16 min. Det er ikke nødvendigt med et Lead Generation Card, hvis du bare deler et eller andet indhold fra din hjemmeside.

Nøgleord til din virksomhed

  • Undgå at oversælge og overannoncere
  • Vær behjælpelig og lydhør – og mest af alt menneskelig
  • Hold det relevant
  • Lyt før du tweeter
  • Retweet generøst – del relevante tweets og links
  • Tweet ofte – levetiden på et tweet er maks. 16 min.
  • Følg kun relevante personer
  • Send personlige tweets til personer

Jeg håber du får en masse succes på Twitter og kan bruge disse råd til din ageren på Twitter. Vil du lære mere om markedsføring på de sociale medier, så klik her.