Edutasia Log ind
Menu
edutasia-logo

Bemærk: Bogbestillinger i ugerne 51 og 52 bliver først ekspederet i uge 1 grundet ferielukning.

Vejen til succes med Instagrams 60-sekunders videofunktion

Instagram giver dig muligheden for at lave 60 sekunders videoer for din virksomhed. Førhen havde man kun muligheden for at lave 15 sekunders videoer, og det var dermed begrænset, hvor meget man kunne nå at vise. Læs her, hvordan du får succes med det.

Det kommer måske ikke som den store overraskelse for alle marketing-folk, at Instagram vil benytte sig af muligheden for at lave længere videoer. Snapchat har succes med at give deres brugere mulighed for at lave film – og selvfølgelig skal Instagram give muligheden til sine brugere. Antallet af folk, der ser videoer på Instagram, er steget med 40% over de seneste seks måneder – og det er dermed en god mulighed for din virksomhed på Instagram.Instagram Logo

Det er både en god og udfordrende nyhed for virksomheder på Instagram, da det nu udfordrer din virksomhed til at lave endnu mere kreativt og engagerende video indhold til dine følgere. Men det giver også en masse indholdsmuligheder, som der nu vil komme nogle tips og tricks til.

Video tips til Instagram

Invester i redigeringsapplikationer

Det er altså ikke så svært som det ser ud at lave flotte og imponerende Instagram videoer. Der er tonsvis af gratis applikationer til at lave om på farvebalance, overgange, musik og meget mere. Der er nogle velkendte applikationer som du kan hente til at lave videoer mere interessante.

Det drejer sig om:

  • Squaready: Denne app kan du bruge til at konvertere din video ind til Instagrams firkantede format samt tillægge musik, farver og meget mere.
  • InstaVid: Her vil du få mulighed for at lave video- og billedercollager samt tilføje musik og forskellige designs.
  • InstaVideo: Hvis du gerne vil tilføje musik til dine videoer, kan du bruge InstaVideo. Du kan blandt andet også tilføje din egen stemme til din video samt dele det både på Instagram, Facebook og YouTube.
  • Boomerang: Denne app kan du bruge til at lave videoer i bevægelse eller lave en videoselfie. Boomerang skyder 10 billeder og gør dem til en minivideo. 

Vær konsistent i indhold

Der er ingen grund til at gøre ting halvhjertet – du bliver nødt til at sætte ind med alle sejl. Hvis du forsøger dig med videoer på Instagram, giv det en tidsperiode, hvor du virkelig forsøger, og så evaluer det bagefter. Start måske en serie med instagram videoer, som du udgiver hver uge eller hver anden uge. Det kan godt være i starten, at du får svært ved at snyde Instagrams nye algoritme, men du kommer hele tiden med godt indhold, hvilket vil være godt i det lange løb.

Vær konsistent i din æstetik 

Det vil være en god idé at teste dine æstetiske ideer før du offentliggøre dine videoer. Når du har fundet det æstetiske udtryk, så hold dig til det – det hjælper dig med at lave kvalitetsindhold. Kunder ved, hvad de kan forvente - samt vigtigst af alt – kunderne kan genkende dit brand. Brandgenkendelse kommer fra konsistent indhold og design. Her kan du bruge de nævnte applikationer øverst til at lege med dine udtryk.

Idekatalog til videoindhold

Gå bagved gardinerne

Rigtig mange forbrugere elsker at følge med bagved gardinerne i din virksomhed, da det også viser din virksomhed fra en personlig side – og hvis du har noget at dele, kan du ligeså godt dele det på video. Der er mange muligheder for vise indhold bagved gardinerne. Det kunne eksempelvis være et interview, vise noget fra de forskellige afdelinger i virksomheden, en rundtur, vise hvordan et produkt bliver til eller generelt bare lave nogle sjove/underholdende videoer med hverdagsting. Se interviewet med David Beckham her.

Ført Bagved Gardinerne

Lav teasere

Hvis du allerede har lavet nogle lange videoer til produktlanceringer eller andet marketingmateriale, kan du ligeså godt klippe i det og bruge dem på Instagram som en slags teasere. Du kan eventuelt køre en serie med teasere, hvor du tager en hel film og klipper den ud i 5 eller 10 dele, hvorefter du periodevis deler dem på din instagram-profil. Dermed bliver dine følgere fristet af at følge med hele tiden, hvis indholdet er godt. Du kan også poste en teaser på et produkt og så linke til din hjemmeside for nærmere information eller for at se resten af videoen – dermed skaber du også trafik til din hjemmeside. Nogle musikere laver teasere til deres musik og filmproducenter viser teasere af biograffilm. Se nfbios teaser af filmen Zoolander 2.

Lav Teasere

Uddan dine følgere

Du vil altid have informationer, som du kan give dine kunder og følgere. Hvorfor så ikke lave videoer, der uddanner dine følgere inden for din branche, produkt eller profession? Eksempelvis laver Greenpeace videoer, der oplyser om forskellige miljøkatastrofer, som underbygger og forfremmer deres værdier. Du kan eksempelvis vise videoer af, hvordan man bruger dit produkt eller, hvordan man gør dit produkt bedre. Se Greenpeace uddanne deres følgere inden for deres fag.

Uddan Dine Følgere

Vil du lære mere om de sociale meder?

Vi kan tilbyder dig forskellige kurser i sociale medier. Du vil måske gerne lære at bruge de sociale medier? Så har vi et kursus i Sociale medier – kom godt i gang, hvor du lærer at komme i gang med de sociale medier, hvad enten det er til personlig brug eller i en virksomhed.

Du kan også lære om, hvordan du færdes på de sociale medier, ved at tage et kursus i Sådan bruger du de sociale medier. Her vil du lære om, hvordan du færdes på de sociale medier og bruge platforme som Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram og Snapchat.

Se alle vores kurser i sociale medier.