Hvad går det ud på?
Bliv klar til at arbejde med rusmiddelbehandling i KMD Nexus.
Formålet med kurset er at give dig en generel forståelse for, hvordan funktioner i KMD Nexus understøtter arbejdsgange i forbindelse med rusmiddelbehandling. Du lærer bl.a. at oprette borgere, forløb og ydelser, så indberetningen til Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) bliver korrekt.
Kurset bygger på KMD’s standard for Nexus, og vi anbefaler, at du på forhånd har gennemgået kurset Introduktion til KMD Nexus, så du har en grundlæggende forståelse for systemet. For at få det optimale læringsudbytte skal du have en basal viden om håndtering af rusmidler og indberetninger, inden du påbegynder kurset.
Kurset tager cirka to timer at gennemføre.